Vejret i efterårsferien

Skolernes efterårsferie ligger typisk i uge 42, men der kan godt være variationer landsdalene imellem og fra skole til skole. Oprindelig blev efterårsferien kaldt for kartoffelferien, for meningen var, at børnene skulle ud og hjælpe med at grave kartofler op om efteråret. Nu til dags er der dog næppe mange børn, der tilbringer efterårsferien i kartoffelmarken. Derimod er bliver ferien typisk tilbragt i samvær med familien eller med ture til eksempelvis zoo eller andre seværdigheder. Umiddelbart inden efterårsferien (om fredagen) ligger skolernes motionsdag og kulturnatten.efterår i skoven

Sådan er vejret typisk i efterårsferien

Det plejer ikke at være varmen der presser på i efterårsferien, men dette betyder ikke at vejret ikke kan vise sig fra sin lune siden med temperaturer over 15 grader på de solrige dage. Dog kan der også være risiko for temperaturer under frysepunktet om natten, så alt i alt er efterårsferien et tidspunkt på året, hvor der kan være store temperaturudsving døgnet i gennem.

Middeltemperaturerne vil i efterårsferien typisk ligge omkring 8-10 grader. Se f.eks. denne opgørelse fra DMI, der viser døgnmiddeltemperaturen siden 2001:Middeltemperaturer for oktober

 

 

 

Aktiviteter i efterårsferien

Traditionen tro plejer efterårsferien at byde på masser af spændende aktiviteter og arrangementer rundt omkring i landet. Det kan være alt fra Halloweenudstilling i Tivoli til særlige arrangementer eller events på landets museer og turistattraktioner. Mange vælger også, at tage familien med en tur ud i naturen, f.eks. en tur i skoven eller en tur i parken for at fodre ænder.Fodre ænder